Thailand - onsdag den 18. februar 2004

Pattaya

Tilbage

Vi havde en aftale med en af Uthens venner om at hente os i dag. Vi skulle nemlig besøge Uthens forældre i Pattaya. Aftalen lød på kl. 10. Det gav os mulighed for at besøge et rigtigt flydende marked, hvis vi havde lyst. Ingen af os orkede dog at stå op så tidlig, så vi havde god tid til at spise morgenmad. De 6 timers forskydning, der er mellem Danmark og Thailand, havde vi hurtigt fået på plads. Alle sov forholdsvis godt og var friske til dagens tur.

Præcis kl. 10 dukkede Uthens ven op med sin wan og så gik det ud af det myldrende Bangkok. Heldigvis var der meget mere trafik ind mod byen end ud, så det gik nogenlunde smertefrit at komme afsted. Et enkelt stop på en servicestation og så gik det gennem Pattaya (udenom) og til Jomtien, hvor Uthens forældre boede. Ind ad en lille vej og snart gjorde vi holdt ved et flot, nybygget hus i en lys grøn farve. Uthens forældre tog imod os med den traditionelle hilsen med håndfladerne mod hinanden i brysthøjde og bøjede hoveder. Vi havde øvet lidt på det samme inden! Det var sjovt at se familien igen.

Jeg spejdede efter en, der kunne agere tolk for os, for Uthens forældre kunne kun thailandsk og det var jo ikke lige vores stærke side. Men tolken var åbenbart udeblevet, så vi måtte klare os med tegnsprog og snak på dansk/engelsk/thailandsk.

Huset var meget flot med farvestrålende fliser på gulvene. Huset bestod af en stor stue, et køkken og nogle værelser - og et toilet. Uthen og Randi havde fået deres eget værelse med privat toilet. Det værelse var i mørk lyserød farve, så det kunne med rette kaldes det røde rum!

En nabo dukkede op. Han kunne lidt engelsk men gjorde ikke den store mine til at agere tolk. Han var musiker og spillede 60'er/70'er musik på et hotel i Jomtien.

Uthens mor dirigerede os på plads ved et langt bord i køkkenet. Hun havde en fast ide om, hvor vi skulle sidde. Så blev der ellers disket op med mange thailandske retter, øl, thailandsk hvidvin (cider), sodavand og vand. Der var meget mere mad end vi kunne spise, men sådan var det også sidste gang vi besøgte familien. Der blev serveret flere slags supper, kødretter og friturestegte basilikumkviste. Uthens far kunne godt huske, at Marie var vild med dem. Han blev ved med at lave mad på et ildsted udenfor huset mens Uthens mor underholdt os på bedste beskub. Hun forsøgte ihærdigt at tale med os men det var desværre ikke så meget vi forstod.

Thailandsk whisky skulle vi også smage. Der blev serveret soda til. Det smagte ikke så dårligt i dets rette omgivelser - og udenfor huset stod en stor fryser fyldt med isterninger, så sådan en kunne man jo passende putte i whiskyen...

Vi blev hurtige "im" - det betyder mæt. Vi forsøgte at få Uthens far til at stoppe med at lave mad, men det nyttede ikke. Han fortsatte ufortrødent. Såvidt vi forstod, ville der komme nogen og spise rester. Det var vist munke, der skulle have den mad, som vi ikke spiste, så vi acceptere kokkens arbejde!

Vi kunne godt se, at Uthens mor var blevet lam i den ene side. Efter en hjerneblødning var hun ikke i stand til at løfte den ene arm. Alligevel ville hun ikke have nogen hjælp fra nogen af os, så vi trak lige så stille udenfor, for at se Uthens far lave mere mad - som ingen af os alligevel kunne spise - men som vi selvfølgelig måtte smage på.

Vi forsøgte at forklare, at vi gerne ville se det lokale marked, hvor familien solgte frugt og grønt. Men vi var meget i tvivl, om de forstod det.

Vi skulle også hilse på en ældre dame, der boede tæt på huset. Det var hendes jord, familien havde bygget hus på, da de flyttede til Pattaya fra Sukhothai for nogle år tilbage. En anden nabo var ved at bygge nyt hus. Det var også meget flot men igen med kraftige farver på fliserne. Vi europæere ville vælge mere afdæmpede farver - men huset var meget flot. Prisen var ca. 1 mio. bath.

Efterhånden var det blevet sent med meget snak og mange indtryk. Uthens far havde hentet øl 2 gange på sin knallert. Vi havde flere gange spurgt, om ikke vi snart skulle hjem. Enten forstod de det ikke eller også var de bare for gæstfrie til at ville slippe os. Det hjalp først, da Uthen ringede fra Danmark til sine forældre. Han talte med sin far, mor og flere af os andre. Dermed kom han til at virke som tolk, så vi kunne forklare vores hensigter. Vi forklarede ham, at vi synes vi skulle hjem fordi hans forældre blev ved med at varte os op - faderen var næsten begyndt forfra med madlavningen.

Vores chauffør kom med bilen - og det blev tid til at tage afsked. Uthens far bad mig følge med ham ind i stuen. Her fandt han en kasse med nipsting i. Han fandt frem til en lille Buddha-figur, som jeg skulle have. Jeg kunne se, at det var et smykke, som han værdsatte meget og jeg var meget taknemmelig for smykket.

Faderen tog med os og vi gjorde holdt ved det omtalte marked efter en lille køretur. Enten var markedet tæt på lukketid eller også havde de holdt det åben, så vi kunne se det. Der var ikke lys over det hele. Vi blev overdænget med flere poser frugt og blomster - bl.a. mange orkideer, som ville koste en mindre formue i Danmark. Der var alt for meget men igen var Uthens far ikke til at stoppe.

Turen tilbage til Bangkok foregik i fred og ro - og lidt snorken. Alle var mætte og trætte efter denne store dag.

Vel tilbage ved hotellet tog vi afsked med Uthens ven. Han havde fortsat et par timers kørsel tilbage til Pattaya. Vi efterlod en del af det frugt, som Uthens far havde givet os. Det var ikke pænt gjort, men vi kunne simpelthen ikke overskue at skulle slæbe det med, når vi næste dag skulle videre til Bang Saphan.

Vi tog op på Torbens værelse for at få en drink. Imens så vi billeder og video på tv'et fra turen til Pattaya.

Så blev det nat for koner og børn. Mænderne gik en tur på internetcafe og natklub. Det sidste sted var der levende musik og farvestrålende drinks.

Så vi sov rigtig godt, da vi kravlede i seng!